Prinsessen på ærten.
Der var engang en prins, han ville have sig en kone, men det skulle være en rigtig prinsesse han ville giftes med.
En aften blev det et frygteligt uvejr, det lynede og tordnede og regnen skyllede ned.
Da bankede det pludselig på byens port og den gamle konge gik hen for at lukke op.
Det var en prinsesse som stod udenfor.
Men gud hvor så hun ud af regnen og det onde vejr.
Prinsessen fik lov til at blive på slottet om natten.
Den gamle dronning ville vide om det nu var en virkelig prinsesse.
Hun sagde ikke noget men gik ind i soveværelset og lagde en ært på bunden af sengen, derpå lagde hun en masse madrasser og lige så mange edderdunsdyner.
Der skulle nu prinsessen ligge om natten.
Om morgenen spurgte dronningen hende hvorledes hun havde sovet?
O, skrækkeligt slet! Jeg har næsten ikke lukket et øje den hele nat!
Gud ved hvad der har været i sengen? Jeg har ligget på noget hårdt, så jeg er ganske brun og blå over hele min krop.
Så kunne kongen og dronningen se, at hun var en virkelig prinsesse og prinsen kunne roligt gifte sig med hende .................